Velkommen til MyWayCat
Mit nyopstartede opdræt af Maine Coon-katte er beliggende på Midtfyn og bygger på mange års erfaring med racen som kæle- og udstillingskatte. Jeg lægger stor vægt på at bevare racens typiske udtryk, sikre et godt og tillidsfuldt temperament samt have fokus på sundhed i avlsarbejdet.
Kattene vokser op som en del af familien med fri adgang til hele huset og en rummelig løbegård, hvor de trygt kan nyde udelivet. Jeg deltager jævnligt i udstillinger for at udvikle mit opdræt og møde andre Maine Coon-entusiaster.
MyWayCat ejes og drives af Toni Jeppesen